Jeg hedder Kenneth og er 51 år. Jeg har i mange år lidt af epilepsi som gør, at min korttidshukommelse har taget skade. Jeg har bipolar affektiv sindslidelse, en generaliseret angst, socialangst, samt PTSD. Der gik mange år før det gik op for mig, at jeg var psykisk sårbar og nåede til den erkendelse, at jeg skulle have hjælp til, at komme videre.

Jeg har været indlagt på psykiatrisk afdeling i Vordingborg et par gange, men kæmpet mig tilbage til et liv, som er værd at leve. I min fortælling ligger jeg vægt på nogle af de værktøjer som jeg gør brug af når jeg prøver, at opnå nogle af mine mål. Som for eksempel, at kunne gå på indkøb, være steder med mange mennesker og køre langt med tog.

Jeg blev inspireret af et foredrag med min ven Sarah og det gav mig lysten til at give min historie videre. For hvis jeg kan hjælpe andre, så var den tid, hvor jeg havde det dårligt og stort set ikke kunne komme ud af en dør eller se andre mennesker og måtte have hjælp til selv de mest almindelig hverdagsting, ikke været kæmpet forgæves. Hvis jeg kan hjælpe bare én af deltagere til et af foredragene, så er hele idéen med foredragene opfyldt.